Stor bygning ved kysten omgivet af træer.

Weekend for to

48 timer til jer og jeres forhold.

Privat parforløb

Et privat parforløb på Hattemagerens Slot med to terapeuter, individuelle samtaler og fælles parterapi. Her får I tid til at forstå det, der slider på jer, og tale om det, I ønsker mere af.

48 timer · To overnatninger · To terapeuter

29.500 kr. for to

Inkl. terapi, ophold, middag og overnatning.

Hvordan har I det egentlig med hinanden?

Måske får I hverdagen til at fungere, mens afstanden vokser. Måske ender samtalerne i den samme konflikt. Eller noget er sket, og I har brug for hjælp til at finde ud af, hvad det betyder for jer.

Weekend for to giver jer plads til at standse op. Til at sige det svære og høre, hvad den anden forsøger at fortælle. I kan komme med forskellige oplevelser og ønsker. Udgangspunktet er, at I begge vil deltage og undersøge det, der foregår mellem jer.

Først tid til at mærke efter

Det første døgn bor I hver for sig. I de individuelle samtaler får I hver især plads til jeres egen oplevelse af forholdet. Hvad savner I? Hvad gør ondt? Hvad ønsker I at kunne sige?

I den fælles parterapi hjælper vi jer med at sætte ord på det, der skaber afstand, og forstå hinandens reaktioner. To terapeuter følger forløbet, med plads til jer hver især og til samtalen mellem jer.

Derefter tid til hinanden

Det andet døgn fortsætter samtalerne på slottet. Der er også tid til en gåtur ved vandet, en pause og middag sammen. I har mulighed for at overnatte i mastersuiten. Ønsker I fortsat hver jeres soveplads, aftaler vi det undervejs.

Målet er, at I får større klarhed over jeres forhold og de skridt, I hver især ønsker at tage. Der er plads til både håb og tvivl.

Pris og ophold

29.500 kr. for to. Prisen omfatter al terapi, to overnatninger på Hattemagerens Slot i Hellebæk, måltider og en opfølgende samtale – se detaljerne herunder.

Jeres terapeuter

I bliver fulgt af to terapeuter hele weekenden: Jakob Olrik, sexolog og parterapeut og vært på Hattemagerens Slot, og Pernille Smør, terapeut. I de individuelle samtaler har I hver jeres terapeut, og i parterapien er begge med.

Program og praktisk

Program og terapitid

Før weekenden: en individuel forsamtale på cirka en time til hver af jer.
Dag 1 – ankomst kl. 14: tre timers individuel samtale til hver og tre timers fælles parterapi.
Dag 2: tre timers fælles parterapi og to timers individuel samtale til hver.
Dag 3: tid til hinanden, frokost og afrejse kl. 16.
En uge efter: en times opfølgende samtale.

Samlet får I seks timers fælles parterapi og fem timers individuel samtale til hver – med forsamtale og opfølgning omkring 13 timers terapi til hver af jer. Begge terapeuter er til rådighed mellem samtalerne.

Praktisk

Ankomst dag 1 kl. 14, afrejse dag 3 kl. 16.
Måltider: morgenmad begge morgener, middag den anden aften og frokost på afrejsedagen.
Overnatning: det første døgn hver for sig, derefter i mastersuiten – eller fortsat hver for sig, hvis I ønsker det.
Betaling: hele beløbet betales før opholdet.
Afbud: ved afbud beholder vi 50 % af beløbet.
Opfølgning: en times samtale en uge efter weekenden er med i prisen.

Lad os tale om jeres weekend

En afklarende samtale er første skridt. Her taler vi om jeres situation, hvad I ønsker hjælp til, og om forløbet passer til jer. Derefter finder vi en dato og aftaler de praktiske rammer. Formularen er en forespørgsel – I forpligter jer først, når vi sammen har aftalt weekenden. Vi ringer eller skriver tilbage inden for to hverdage.