Sexolog for en weekend
To intensive døgn med sexologi helt tæt på — med dit eget liv i centrum.
Drømmer du om at blive sexolog?
To intensive døgn med sexologi helt tæt på — med dit eget liv i centrum.
7.–8. november 2026 · Hattemagerens Slot, Hellebæk · 5.450 kr. inkl. kost og logi
Dag 1 — Mennesket og relationen
Vi begynder med sexologisk grundforståelse og din egen seksualitet. Hvad tænder os? Hvad slukker lysten? Hvad tager vi med ind i vores relationer?
Vi arbejder med virkelige cases og går tæt på jalousi, utroskab, lyst, grænser og de mønstre, der former vores kærlighedsliv.
Når aftenen falder på, fortsætter samtalerne i slottets stuer over en sanselig middag med afrodisiakiske indslag.
To dage med sexologi
Dag 2 — Begærets egne veje
Vi går længere ind i seksualiteten: tændingsmønstre, fantasier, feticher, perversioner og tabuer.
Hvor kommer begæret fra? Hvornår bliver en præference til en fetich? Hvem afgør, hvad der er normalt? Hvorfor vækker nogle lyster skam, mens andre føles naturlige?
Vi undersøger lyst, fantasi, samtykke og tvang — og hvad der sker, når begæret går sine egne veje.
Vil du videre?
Weekenden er en smagsprøve på den etårige Sexologuddannelse på Hattemagerens Slot. Får du blod på tanden, kan du læse om uddannelsen her.
Hvem er weekenden for?
Weekenden er for dig, der overvejer en uddannelse inden for sexologi – eller som ganske enkelt ønsker en dybere forståelse af seksualitet, kærlighed og relationer. Du behøver ingen særlige forudsætninger for at deltage.
Vi arbejder blandt andet med grundlæggende sexologiske forståelser · kærlighed, begær og forelskelse · din egen seksualitet · relationer og intimitet · seksualitet mellem biologi og kultur · sexologens rolle og arbejdet med andre mennesker. Undervisning, samtaler og personlige refleksioner går hånd i hånd.
Underviser: Jakob Olrik
Sexolog og parterapeut med mange års erfaring fra praksis, foredrag og undervisning. Kendt fra DR og forfatter til flere bøger om sex, lyst og relationer. Jakob står bag Sexologisk Institut på Hattemagerens Slot og underviser selv hele weekenden.
DET TAGER DU MED
Et nyt blik på andre – og på dig selv.
01 · En grundlæggende forståelse af sexologiens faglige perspektiver.
02 · Sprog for kærlighed, begær, grænser, skam og relationelle mønstre.
03 · Personlige erkendelser, der kan mærkes ud over weekenden.
04 · Et ærligt indblik i, om sexologuddannelsen kunne være din vej.
5.450 kr. pr. deltager – to dages undervisning, kost og sanselig middag, overnatning på slottet og morgenmad er inkluderet.
Tilmeld dig weekenden
Skriv til os, hvis du har spørgsmål til weekenden, eller udfyld formularen for at reservere din plads.