Kender du det med, at du elsker din mand, men du har ikke rigtig lyst til sex … længere?
Rigtig mange, der lever i lange parforhold, kommer ud for perioder, hvor lysten til sex er lidt svær at få øje på. Det kan der være mange grunde til. Det kan handle om energi, livsomstændigheder, pres på arbejdet, sorg eller andre ting.
Her er 5 bud på, hvordan I får skabt mere lyst imellem jer:
1. Jeres sidste aften og nat – et tankeeksperiment
Forestil dig en vilkårlig aften, at dette er den sidste aften og nat, du har med din mand. Du behøver ikke at fortælle ham om dit tankeeksperiment.
Men hav følelsen inde i dig. På den måde kan du snyde din hjerne. Læg mærke til, hvad der kommer op, når I er sammen. Måske du lægger mærke til detaljer ved ham og jeres samliv, du havde glemt.
Mon du får lyst til at kysse og nusse ham, når du ved, at I ikke skal se hinanden igen? Det kan også være, at du bliver ked af det.
Uanset hvilke følelser, der kommer op, så undersøg dem. Man kan let komme til at tage hinanden for givet i et parforhold, og denne øvelse kan hjælpe med at komme tilbage til nærværet.
BRÆNDER DU FOR AT ARBEJDE MED MENNESKER? OG DRØMMER DU OM EN FREMTID HVOR DU KAN HJÆLPE ANDRE? Bliv sexolog på Jakob Olriks nye online uddannelse. Deltag i infomødet 9. juni kl. 20:00 på Facebook. TILMELD DIG HER
2. Giv hinanden mere plads
I et parforhold kommer vi nogle gange til at leve parallelle liv, selvom vi bor under samme tag. Især hvis begge har travle jobs og måske unger og fritidsinteresser.
Samlivet går hen og bliver en praktisk foranstaltning, hvor det eneste I foretager sig sammen nærmest er at koordinere og fordele arbejdsopgaver.
Hvor sms´erne før havde frække og kærlige undertoner, handler de nu om, hvem der køber hakkebøf og toiletpapir med hjem. Her kan det faktisk være sundt at give hinanden og hverdagen en lille pause.
Måske du kan rejse bort en uge eller gå ud en aften. Det kan give ny energi til jeres forhold, hvis I får lov til at savne hinanden.
Måske får du bagefter sommerfugle i maven ved tanken om at skulle se ham igen.
Skal du derimod samle energi til gensynet efter lidt tid hver for sig, kan det også være interessant at notere sig.
3. Tag ansvar for din egen glæde
Der er en tendens til, at vi forlanger alt for meget af vores partner.
Vedkommende skal gøre dig lykkelig og tage ansvaret for, at du er tilfreds i dit liv.
Er du ikke det, så er det hans skyld. Det er meget at lægge over på et andet menneske. Det er også dejligt, hvis man som par kan inspirere hinanden, i stedet for at prøve på at redde og opfylde hinanden.
Så prøv at finde ud af, hvad du har brug for mere eller mindre af i dit liv for at være glad og at have mere overskud.
Det kan være, at du savner at svømme, gå til gospel eller tage nogle dage på festival. Mærk efter og handl på det.
Ellers kan lidenskaben drukne i skuffelsen og bitterheden over, at dit liv ikke er blevet, som du drømte om.
4. Gør noget nyt
Han ved lige, hvad han skal gøre for at få dig til at komme … og omvendt. Der er næsten gået rutine i noget smukt. Hvis det er blevet lidt kedeligt i sengen, så prøv at gøre noget nyt sammen.
Måske I skal skifte dobbeltsengen ud med mælkebøttemarken bag moster Bentes sommerhus?
Det kan også være, at I skal prøve en ny stilling eller udleve en fantasi. Det er sjovt at overraske sig selv og hinanden.
Nogle gange skal der ikke mere til end et erotisk eventyr til for at få gnisterne til at knitre igen.
5. Gå på opdagelsesrejse i hinanden
Da I mødte hinanden, var I helt vilde efter at lære hinanden bedre at kende.
I snakkede hele natten og udforskede hinandens kroppe. Nu føler I, at I ved, hvad den anden vil sige, før han overhovedet åbner munden … eller bukserne.
Det er blevet lidt kedeligt og forudsigeligt. Men måske tager du fejl. Gå på opdagelsesrejse I hinanden.
Smid charter-indstillingen ud, tag rygsækken på og find ud af, hvilke kroge I endnu ikke har besøgt.
Vær nysgerrig og lær hinanden at kende igen.
- Iris, min stalker: Angsten overtager #10 Forelskelse gør mærkelig ting ved en. Det ene øjeblik er jeg nede, det andet oppe. Jeg har oplevet så meget, at jeg ind imellem bliver bange for, hvad der vil afsløre sig i mit nye forhold hen ad vejen. Lige så mange skønne oplevelser med kærligheden, jeg har med mig fra fortiden, lige så meget lort er der også i min bagage.
- Alle veje fører til kærlighed Aldrig før har der været så mange singler, alligevel bliver det stadig set på som sært og underligt ikke at have en fast kæreste. Hvorfor egentlig? Min egen singletilværelse er mindst lige så rig på kærlighed, som mine faste parforhold har været.
- Er jeg ikke andet end en flad mave? Måske er jeg ved at blive gammel og mavesur, jeg ved det ikke, men der er noget, der går mig på. Det er tomheden. Eller rettere dyrkelsen af tomheden. Ja, og her snakker jeg om tendensen; at værdisætte flad mave og pænt hår helt latterligt højt. Nu skal vi næsten udelukkende elskes for at være slanke, lækre og velklædte
- Kvindetyper Det første, du skal tænke på, hvis du skal forføre en kvinde, er at gå efter det, der er muligt. Her taler jeg ikke om, hvilke begrænsninger du mener, du kan have, for dybest set er ingen kvinde for god/pæn/interessant/smuk til dig.
- Tør du elske med et åbent hjerte? Glem den perfekte og planlagte kærlighed! Der er en god grund til, at vi er så mange singler i Danmark i dag. Vi stræber efter den perfekte kærlighed, som vi hører om i film og ser på Insta. Men kærlighed kan være grim, uventet, altopslugende, kedelig og alt derimellem. Du skal turde elske med et åbent hjerte.
- Længes du efter drømmemanden? Tilfredsstil dine behov i dag Alt bliver godt, når du møder drømmemanden. Ikke? Så bliver dine behov opfyldt. Han er rig, sund, rejser meget, forstående og morsom. Hov stop – kan du mon indfri nogle af dine længsler selv? Ja da. Start i dag.
- Angående min roman Natsværmer- En fjer bliver til fem høns Da jeg skrev romanen Natsværmer, skete det ud fra erfaringer med min tidligere kæreste, der undervejs i vores forhold viste sig at være escortpige for overklassen. Mit formål var først og fremmest at fortælle en erotisk og varm kærlighedshistorie. Og samtidig håbede jeg, at den kunne skabe debat om, hvor overraskende normalt og accepteret luksusprostitution og sugardating er i visse cirkler.
- Iris, min stalker: Skræmmende opringning fra ambassaden. #3 Forelskelse gør mærkelig ting ved en. Det ene øjeblik er jeg nede, det andet oppe. Jeg har oplevet så meget, at jeg ind imellem bliver bange for, hvad der vil afsløre sig i mit nye forhold hen ad vejen. Lige så mange skønne oplevelser med kærligheden, jeg har med mig fra fortiden, lige så meget lort er der også i min bagage.
- Hvordan tackler du “familiehygge”? Føler du dig heller ikke forstået? Oplever du, at blive banket tilbage i gamle roller, så snart du er i stue med familien? Ikke alle elsker “familiehygge”
- Mindre hor og meget mere cool musik Er din forelskelse i Berlin blevet lidt træt? Så snup en flirt med Hamborg. Byen er langt fra så farlig at færdes i, som den plejede at være. Og så summer den af musik og gode oplevelser til overkommelige priser. Tidligere var St. Pauli-kvarteret i Europas næststørste havneby Hamborg kendt for sit rå prostitutionsmiljø. Især omkring den berømte ludergade Reeperbahn vrimlede det med sømænd, der kom for at besøge prostituerede, som højlydt faldbød sig selv. Sådan er det ikke mere. I dag er det lyden af musik fra de mange cool klubber, der møder en, når man går rundt.